14 11 05 kl. 19:40 Brand i tag på Borgerbo København

Københavnske brandfolk på overarbejde under tagbrand. 200 evakueret under storbrand.
Et boligkompleks på Amager blev mandag aften hærget af en brand, der til at begynde med ødelagde hele taget på den store ejendom i Borgerbo, men som hen på aftenen begyndte at arbejde sig nedad til de underliggende lejligheder.
Branden medførte, at knap 200 beboere måtte evakueres fra deres boliger, mens Københavns Brandvæsen indkaldte ekstramandskab for at bekæmpe flammerne. Også beboere fra den anden side af gaden måtte forlade deres hjem, fordi der var frygt for, at ilden kunne springe over gaden.
Politiet måtte tilkalde ekstra busser fra en vognmand for at have et sted, hvor de evakuerede kunne sidde i læ, mens de blev registreret og - om nødvendigt - anvist et hotelværelse for natten

Kilde: www.eb.dk

Video fra Ritzau: her

Borgerbo
Klokken 19.42 blev brandvæsenet alarmeret til ild i lejlighed på adressen Borgerbo. Ved brandvæsenets ankomst kunne der ses flammer i en lejlighed i tagetagen. Slukningen blev straks påbegyndt samtidig med der blev foretaget personeftersøgning. I den forbindelse blev der fundet en forbrændt person i lejligheden. Personen blev bragt til det fri og behandlet af ambulancepersonale og ambulancelægen og derefter indbragt til Rigshospitalets Traumecenter.
Branden spredte sig hurtigt til tagetagen i hele boligkarréen over 6 opgange i Svinget, Borgerbo og Hollænderdybet. Der blev tilkaldt forstærkning, så da branden var på sit højeste, var der indsat 17 køretøjer med i alt 61 mand. Alle beboerne i ejendommen blev evakueret, og indkvarteret ved politiets foranstaltning.
Efter ca. 4 timers indsats var branden dæmpet så meget, at der kunne indsættes følgeskadebekæmpelse mod den omfattende vandskade.
Slukningsarbejdet forventes at ville vare til ud på tirsdagen.

Kilde :www.112.dk

Foto Jesper Centervall og Michael Wincentz

Se et par billeder fra dagen efter her