23 11 05 kl. xx:xx Øvelse Frivillige Frederikssund lysopsætning

Beredskabsforbundets frivillige fra redningsberedskabet i Frederikssund havde onsdag aften en øvelse omkring opstilling og anvendelse af forskelligt lysmateriel.

For at der også skulle være lidt seriøs opgave i øvelsen frem for blot at stille lamperne op og se de virkede, havde vi spurgt om og fået lov til at belyse Slangerup Kirke.

Til formålet anvendte vi de 2 lysmaster på hækken af vores redningsvogn (PI-2) samt vores egenudviklede lysgiraf. Disse to belyste henholdsvis kirketårnet og absis men derudover bleve der placeret halogenlamper langs kirkeskibet på begge sider som belyste kirkevinduerne.
Alle el-kabler blev omhyggeligt placeret langs stier og mur så de ikke skæmmede helheden og oplevelsen. Sluttelig tændte vi også omkring 50 flagremuslygter som vi stillede op langs de store gangstier på kirkegården hvilket satte prikken over i'et.

Vejret var desværre meget diset med finregn, så effekten var ikke som vi kunne have ønsket det, men flot var det alligevel.

Da alt lys var tændt hyggede vi os med en omgang varm kakao til os selv og borgere fra Slangerup som kom forbi for at kigge på.
********
Venlig hilsen
Peter Agerholm

Foto Morten Jensen